På UFO-jagt med Jan og Morten

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff undersøger hvad der er op og ned på de mystiske uidentificerede flyvende objekter, som amerikanske jægerpiloter i stort antal observerer og nogle gange filmer. Der er nu gået et år siden de amerikanske efterretningstjenester offentliggjorde en rapport der konkludede, at det piloterne rent faktisk ser, ér fysiske flyvende objekter! Betyder det at jorden får besøg fra det ydre rum?

På en rejse i USA møder Morten en af de piloter, der selv har set de meget omtalte objekter. Han møder også Luis Elizondo, som har ledet Pentagons afdeling for sikkerhed i luftrummet over Amerika. Siden da har han ageret som whistleblower omkring piloternes UFO-observationer.

Herhjemme møder Jan en række prominente eksperter, der prøver at forklare hvor de gådefulde objekter kan stamme fra? Endvidere møder han Frederik Dirks Gottlib fra DR-Podcastsuccesen, Flyvende Tallerken.

  • Kanal Danmarks Radio (DR2)
  • Programtype Temalørdag
  • År 2022
  • Afsnit 1
  • Varighed 58 min.